Velkommen
|
Gartneriet Per Ulrich A/S begyndte for fem år siden på et eventyr, da gartneriet forsøgsvis begyndte at producere lykkekløver, Oxalis tetraphylla. |
Oxalis er en spændende og charmerende planteslægt med mere end 500 arter, der er fordelt overalt på jordkloden. Fra den lille, søde skovsyre, Oxalis acetosella, i de lyse, nordeuropæiske bøgeskove til bjergplanten kirtelsurkløver, Oxalis adenophylla, i Andesbjergene og mere spektakulære arter som sommerfuglekløver, Oxalis trangularis, der stammer fra Brasilien og lykkekløver, Oxalis tetraphylla, der vokser vildt i Mexico.
Stor symbolværdi Gartneriets eventyr fik en lykkelig udgang, for de søde, kløverlignende blade blev modtaget med åbne arme. Men eventyret fortsætter. For Gartneriet Per Ulrich A/S er gået på opdagelse i planteslægten Oxalis, og det har skabt en hel række nye produkter til såvel stueplante- som dplantningssortimentet. De kløverlignende Oxalis blade har giver flere Oxalis arter stor symbol værdi, for kløver betyder som bekendt lykke. Med en Oxalis plante kan man forære en smuk og oven i købet lykkebringende plante til én, man holder af. |
 |
|
Gode nyheder Blandt Oxalis slægtens medlemmer fandt Gartneriet Per Ulrich A/S rigtigt mange med potentiale som prydplanter. Det vanskelige var slet ikke at finde de nye ideer. Det vanskelige var at skaffe de knolde, der er forudsætningen for, at ideerne kan realiseres. Nu er det lykkedes, og i mellemtiden har Gartneriet Per Ulrich A/S udviklet ekspertise i en Oxalis produktion, der ikke er så lige til. Dyrkningsteknikken er blevet optimeret, og planternes blomstringsmekanismer er blevet afkodet, så det i dag er muligt at styre blomstringstidspunktet og i øvrigt programmere produktionen, så den harmonerer med efterspørgslen. Læs mere

Hent vores imagefolder her
|
| |
|